Familie livredderen

Bogen - du fatter jo ikke en skid, mand!

Se mere
Camilla Mørk

Du fatter jo ikke en skid, mand


Bogen der nok aldrig bliver helt færdig


"Du fatter jo ikke en skid, mand! Og andre sandheder fra livet i teenagefamilien" er en håndsrækning til forældre, som er trætte af konflikter og bekymringer. Som mærker, at det de gør, ikke rækker. Når vi synes, vi har prøvet alt, har vi jo stadig kun prøvet alt det, vi selv kender til.

Historierne syder af kærlighed, misforståelser, frustration og afmagt. Du møder store børn, der holdes ansvarlige for forældrenes følelser, voksne, der i desperation griber til magtanvendelse og unge, hvis selvværd trues. Historierne er sandheder fra livet i ganske almindelige teenagefamilier.

Kapitlerne hr nærmest form af artikler, og er uafhængige af hinanden. Køb et enkelt eller alle fire.  

"Fantastisk bog! I giver så mange fede vinkler på jeres eksempler, som gør, at man ikke kan undslå sig at finde en løsning med sit barn. Dejligt nem at læse med gode anskuelser og eksempler. Jeg elsker den humoristiske del af sproget – det kan man altid bruge. Hvor er der mange, der bare SKAL have denne bog". Rita, mor til 12-årig, 18-årig og 19-årig.
 

"Fantastisk fedt, at man får at vide, præcis hvad man skal sige. Bogen er meget brugbar og jeg genkender situationerne med min egen datter". Izabella, mor til 17-årig

Forfatterne


Bogen er skrevet af Peter Harboe og Camilla Mørk (det er mig)

 
Peter Harboe er familieterapeut: “Med en fortid som soldat og håndværker lå det lige til højrebenet at uddanne mig til familieterapeut og lave kurser for forældre”. Peter er en mester i relationsarbejde, og den jeg altid selv ringer til, når jeg har brug for hjælp i mit eget forældreskab. Peter har gennem 25 år arbejdet med unge i forskellige sammenhænge. 
For nogle år siden besluttede han at tage endnu en uddannelse (selvom det krævede en tur omkring HF), og nu læser han Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet. 

 

Jeg selv var i en årrække selvstændig familielivredder. Nogle troede, jeg var en af de der livreddere, som kun springer i vandet, når hele familier er ved at drukne. Det var ikke helt ved siden af; der er en del forældre derude med følelsen af at familien er ved at drukne. Så brugte de mig til sparring, coaching og inspiration, så de kunne komme et bedre sted hen med deres børn, deres ægtefælle eller deres udvidede familie. 

Nu er jeg på fjerde år ansat som udvikler og underviser i en virksomhed, som arbejder for at styrke unge, lærere og forældre i udviklingen af deres individuelle potentiale. Et af målene er at få de personlige og de sociale kompetencer på skoleskemaet i Danmarks (og resten af verdens) skoler. Jeg bruger det mest af min tid på at lave teenagecamps, kompetenceudvikling for undervisere og forældreworkshops. Så bliver det altså ikke bedre for sådan en som mig. 

...